{"id":29315,"date":"2022-05-03T08:31:03","date_gmt":"2022-05-03T08:31:03","guid":{"rendered":"https:\/\/lemco-mobility.com\/offentligt-opslag-om-medfinansiering-af-forskningsprojekter-i-2021\/"},"modified":"2025-11-05T11:48:22","modified_gmt":"2025-11-05T11:48:22","slug":"offentligt-opslag-om-medfinansiering-af-forskningsprojekter-i-2021","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/lemco-mobility.com\/da\/offentligt-opslag-om-medfinansiering-af-forskningsprojekter-i-2021\/","title":{"rendered":"Offentligt opslag om medfinansiering af forskningsprojekter i 2021"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\n<\/svg>\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Offentligt opslag om medfinansiering af forskningsprojekter i 2021<\/h1>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Videnskabelig baggrund, problemidentifikation og m\u00e5l for den foresl\u00e5ede forskning Videnskabelig baggrund.
Antallet af \u00e6ldre voksne stiger p\u00e5 verdensplan, da d\u00f8deligheden i yngre aldre falder.
Derudover lider 50 millioner mennesker af demens, og eksperter forudser, at dette tal vil stige til 152 millioner i 2050.<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

<\/p>

M\u00e5l<\/strong>.<\/h3>

<\/p>

Antallet af \u00e6ldre voksne stiger p\u00e5 verdensplan, da d\u00f8deligheden i yngre aldre falder [1]. Derudover lider 50 millioner mennesker af demens, og eksperter forudser, at dette tal vil stige til 152 millioner i 2050 [2].<\/strong> Demens p\u00e5virker ikke kun de ramte selv, men ogs\u00e5 deres familier og plejere og repr\u00e6senterer en global \u00f8konomisk byrde [3]. N\u00e5r vi overvejer risikoen for at udvikle demens, b\u00f8r vi se p\u00e5 individets livsforl\u00f8b. <\/p>

<\/p>

En voksende m\u00e6ngde litteratur underst\u00f8tter de tolv potentielt modificerbare risikofaktorer for demens modelleret af 2020 Lancet-kommissionen om demensforebyggelse, intervention og pleje: Fedme, hypertension, lav uddannelse, fysisk inaktivitet, diabetes, depression, rygning, alkoholforbrug, lav social kontakt, luftforurening, h\u00f8reneds\u00e6ttelse og traumatisk hjerneskade [4]. Ovenst\u00e5ende risici bidrager til fald i kognitiv ydeevne og i sidste ende demens. Det er veldokumenteret, at kognitive underskud for\u00e5rsager progression mod demens [5,6]. <\/p>

<\/p>

Det er blevet foresl\u00e5et, at sv\u00e6kkelse i eksekutive funktioner, opm\u00e6rksomhed og arbejdshukommelse er de tidligste og mest fremtr\u00e6dende kognitive symptomer [7]. Personer med bedre udviklede kognitive evner er mindre tilb\u00f8jelige til at udvikle og mere tilb\u00f8jelige til at uds\u00e6tte begyndelsen af demens [8]. Personer i god fysisk form kan t\u00e5le en h\u00f8jere neuropatologisk belastning uden at lide kognitiv sv\u00e6kkelse [9]. Forbindelsen mellem en lav kognitiv score og h\u00f8j risiko eller forekomst af skade indikerer en direkte sammenh\u00e6ng mellem h\u00f8jere kognitiv kontrol og eksekutiv funktion [10,11]. <\/p>

<\/p>

Indtil videre er der ikke udviklet nogen effektiv farmakologisk medicin til at vende demens, og bivirkningerne af symptomlindrende medicin kan ikke opveje deres fordele [12]. Ikke-farmakologiske tilgange synes \u00f8nskv\u00e6rdige for at forhindre kognitiv tilbagegang og dermed demens. Fysisk tr\u00e6ning og kognitiv tr\u00e6ning er blevet foresl\u00e5et som mulige strategier til at beskytte mod demens [4]. En meta-analyse af longitudinelle observationsstudier viste, at fysisk tr\u00e6ning er forbundet med en reduceret risiko for demens [4]. I Framingham-studiet fulgte forfatterne prospektivt 3.714 deltagere (70 \u00b1 7 \u00e5r) for udviklingen af nyopst\u00e5et demens over en periode p\u00e5 op til 10 \u00e5r. Resultaterne viste, at lavere fysisk aktivitet ved baseline var forbundet med en h\u00f8jere risiko for demens, hvilket tyder p\u00e5, at individer kan have gavn af at forblive fysisk aktive ind i alderdommen [13]. <\/p>

<\/p>

Fysisk aktivitet har vist sig at forhindre cerebral atrofi eller endda \u00f8ge hippocampusvolumen [14]. Desuden fandt en nylig gennemgang, at op til 82% af det samlede gr\u00e5 hjernemateriale kan \u00e6ndres ved fysisk aktivitet [15], hvilket giver yderligere videnskabelig evidens for brugen af fysisk aktivitet som en livsstilsintervention. <\/strong> Dog viste unders\u00f8gelser, der unders\u00f8gte effekten af tr\u00e6ningsinterventioner p\u00e5 kognitiv ydeevne, modstridende resultater. En systematisk gennemgang af tr\u00e6ningsinterventionsstudier om <\/p>

<\/p>

Konklusioner.<\/h3>

<\/p>

De forventede resultater er at identificere fordelene ved kombineret fysisk tr\u00e6ning og kognitiv tr\u00e6ning.<\/strong> Det antages, at EXP-gruppen vil forbedre sig betydeligt og klinisk meningsfuldt inden for deres funktionelle status (kognitive og fysiske dom\u00e6ner) efter interventionen sammenlignet med CON-gruppen.<\/p>

<\/p>

Vi vil bruge ny instrumentering til f\u00f8lsom detektion af kognitiv tilpasning efter en periode med fysisk tr\u00e6ning og kognitiv tr\u00e6ning. Baseret p\u00e5 vores resultater kunne vi udvikle retningslinjer og tr\u00e6ningsprotokoller (fysiske og kognitive) med henblik p\u00e5 at forbedre kognitiv og fysisk ydeevne, og dermed forbedre livskvaliteten for HD-patienter<\/strong>.<\/p>

<\/p>

Vigtigt er det, at hvis vores hypoteser bliver bekr\u00e6ftet, vil vi kunne tilbyde evidensbaseret forbedring af kroniske nyreerstatningsterapiprogrammer. Da jeg har fuldtidsans\u00e6ttelse p\u00e5 nefrologiafdelingen p\u00e5 Universitetshospitalet, er de langsigtede opf\u00f8lgninger mulige, og succesfulde interventioner (fysiske og kognitive) vil blive en fast klinisk praksis for HD-patienter. <\/p>

<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Download hele dokumentet her<\/strong><\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tListe over referencer<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\n\t\t\t\t\t

<\/p>\n

Referencer.<\/h3>\n

<\/p>\n

1. Verdensrapport om aldring og sundhed<\/em>; Verdenssundhedsorganisationen, 2015; <\/p>\n

<\/p>\n

2. Patterson, c. Verdens alzheimer rapport 2018<\/em>; London, 2018; <\/p>\n

<\/p>\n

3. Abbott, A. Demens: Et problem for vores tid. Nature<\/em>2011<\/strong>, 475<\/em>, S2\u2013S4. <\/p>\n

<\/p>\n

4. Livingston, G.; Huntley, J.; Sommerlad, A.; Ames, D.; Ballard, C.; Banerjee, S.; Brayne, C.; Burns, A.; Cohen-Mansfield, J.; Cooper, C.; et al. Demensforebyggelse, intervention og pleje: 2020-rapport fra Lancet-kommissionen<\/em>; Lancet Publishing Group, 2020; Vol. 396;. <\/p>\n

<\/p>\n

5. Messier, C.; Gagnon, M. Kognitiv tilbagegang forbundet med demens og type 2-diabetes: Samspillet mellem risikofaktorer. Diabetologia<\/em> 2009, 52<\/em>, 2471\u20132474. <\/p>\n

<\/p>\n

6. Pal, A.; Pegwal, N.; Kaur, S.; Mehta, N.; Behari, M.; Sharma, R. Underskud i specifikke kognitive dom\u00e6ner forbundet med demens i Parkinsons sygdom. J. Clin. Neurosci.<\/em>2018<\/strong>, 57<\/em>, 116\u2013120. <\/p>\n

<\/p>\n

7. Kehagia, A.A.; Barker, R.A.; Robbins, T.W. Neuropsykologisk og klinisk heterogenitet af kognitiv sv\u00e6kkelse og demens hos patienter med Parkinsons sygdom. Lancet Neurol.<\/em> 2010, 9<\/em>, 1200\u20131213. <\/p>\n

<\/p>\n

8. Karr, J.E.; Graham, R.B.; Hofer, S.M.; Muniz-Terrera, G. Hvorn\u00e5r begynder kognitiv tilbagegang? En systematisk gennemgang af \u00e6ndringspunktstudier om accelereret tilbagegang i kognitive og neurologiske resultater forud for mild kognitiv sv\u00e6kkelse, demens og d\u00f8d. Psychol. Aging<\/em>2018<\/strong>, 33<\/em>, 95\u2013218. <\/p>\n

<\/p>\n

9. Wallace, L.M.K.; Theou, O.; Godin, J.; Andrew, M.K.; Bennett, D.A.; Rockwood, K. Unders\u00f8gelse af skr\u00f8belighed som en moderator af forholdet mellem neuropatologi og demens i Alzheimers sygdom: en tv\u00e6rsnitsanalyse af data fra Rush Memory and Aging Project. Lancet Neurol.<\/em>2019<\/strong>, 18<\/em>, 177\u2013184. <\/p>\n

<\/p>\n

10. Herman, D.C.; Barth, J.C. Neuromuskul\u00e6r pr\u00e6station varierer med baseline neurokognition: Implikationer for risiko for og forebyggelse af forreste korsb\u00e5ndsskade. Orthop. J. Sport. Med.<\/em>2015<\/strong>, 3<\/em>, 2325967115S0009. 11. Wilkerson, G.B. Neurokognitiv reaktionstid forudsiger forstuvninger og forstr\u00e6kninger i underekstremiteterne. Int. J. Athl. Ther. Train.<\/em>2012<\/strong>, 17<\/em>, 4\u20139. <\/p>\n

<\/p>\n

12. Perneczky, R. Demensbehandling versus forebyggelse. Dialogues Clin. Neurosci.<\/em>2019<\/strong>, 21<\/em>, 43\u201351. 13. Tan, Z.S.; Spartano, N.L.; Beiser, A.S.; DeCarli, C.; Auerbach, S.H.; Vasan, R.S.; Seshadri, S. Fysisk aktivitet, hjernevolumen og demensrisiko: Framingham-studiet. Journals Gerontol. Ser. A Biol. Sci. Med. Sci.<\/em>2016<\/strong>, 72<\/em>, glw130. 14. Erickson, K.I.; Voss, M.W.; Prakash, R.S.; Basak, C.; Szabo, A.; Chaddock, L.; Kim, J.S.; Heo, S.; Alves, H.; White, S.M.; et al. Tr\u00e6ning \u00f8ger st\u00f8rrelsen af hippocampus og forbedrer hukommelsen. Proc. Natl. Acad. Sci. U. S. A.<\/em>2011<\/strong>, 108<\/em>, 3017\u20133022. <\/p>\n

<\/p>\n

15. Batouli, S.A.H.; Saba, V. Mindst firs procent af hjernens gr\u00e5 substans er modificerbar ved fysisk aktivitet: En gennemgangsunders\u00f8gelse. Behav. Brain Res.<\/em> 2017, 332<\/em>, 204\u2013217. <\/p>\n

<\/p>\n

16. Snowden, M.; Steinman, L.; Mochan, K.; Grodstein, F.; Prohaska, T.R.; Thurman, D.J.; Brown, D.R.; Laditka, J.N.; Soares, J.; Zweiback, D.J.; et al. Effekt af tr\u00e6ning p\u00e5 kognitiv ydeevne hos \u00e6ldre voksne i samfundet: Gennemgang af interventionsfors\u00f8g og anbefalinger for folkesundhedspraksis og forskning. J. Am. Geriatr. Soc.<\/em>2011<\/strong>, 59<\/em>, 704\u2013716. <\/p>\n

<\/p>\n

17. Carvalho, A.; Rea, I.M.; Parimon, T.; Cusack, B.J. Fysisk aktivitet og kognitiv funktion hos personer over 60 \u00e5r: En systematisk gennemgang. Clin. Interv. Aging<\/em> 2014, 9<\/em>, 661\u2013682. <\/p>\n

<\/p>\n

18. Jonasson, L.S.; Nyberg, L.; Kramer, A.F.; Lundquist, A.; Riklund, K.; Boraxbekk, C.J. Aerob tr\u00e6ningsintervention, kognitiv ydeevne og hjernestruktur: Resultater fra Physical Influences on Brain in Aging (PHIBRA) Study. Front. Aging Neurosci.<\/em>2017<\/strong>, 8<\/em>, 336. <\/p>\n

<\/p>\n

19. Hill, N.T.M.; Mowszowski, L.; Naismith, S.L.; Chadwick, V.L.; Valenzuela, M.; Lampit, A. Computeriseret kognitiv tr\u00e6ning hos \u00e6ldre voksne med mild kognitiv sv\u00e6kkelse eller demens: En systematisk gennemgang og meta-analyse. Am. J. Psychiatry<\/em> 2017, 174<\/em>, 329\u2013340. <\/p>\n

<\/p>\n

20. Butler, M.; McCreedy, E.; Nelson, V.A.; Desai, P.; Ratner, E.; Fink, H.A.; Hemmy, L.S.; McCarten, J.R.; Barclay, T.R.; Brasure, M.; et al. Forhindrer kognitiv tr\u00e6ning kognitiv tilbagegang? Ann. Intern. Med.<\/em>2018<\/strong>, 168<\/em>, 63\u201368. 21. Gates, N.J.; Rutjes, A.W.; Di Nisio, M.; Karim, S.; Chong, L.-Y.; March, E.; Mart\u00ednez, G.; Vernooij, R.W. Computeriseret kognitiv tr\u00e6ning til opretholdelse af kognitiv funktion hos kognitivt sunde mennesker i midalderen. Cochrane Database Syst. Rev.<\/em>2019<\/strong>. <\/p>\n

<\/p>\n

22. Rebok, G.W.; Ball, K.; Guey, L.T.; Jones, R.N.; Kim, H.Y.; King, J.W.; Marsiske, M.; Morris, J.N.; Tennstedt, S.L.; Unverzagt, F.W.; et al. Ti-\u00e5rs effekter af den avancerede kognitive tr\u00e6ning for uafh\u00e6ngige og vitale \u00e6ldre kognitive tr\u00e6ningsfors\u00f8g p\u00e5 kognition og daglig funktion hos \u00e6ldre voksne. J. Am. Geriatr. Soc.<\/em>2014<\/strong>, 62<\/em>, 16\u201324. <\/p>\n

<\/p>\n

23. Casserly, I.; Topol, E. Konvergens af \u00e5reforkalkning og Alzheimers sygdom: Inflammation, kolesterol og fejlfoldede proteiner. Lancet<\/em>2004<\/strong>, 363<\/em>, 1139\u20131146. <\/p>\n

<\/p>\n

24. Cui, L.; Chen, W.; Yu, X.; Ju, C. Forholdet mellem kognitiv funktion og at have diabetes hos patienter behandlet med h\u00e6modialyse. Int. J. Nurs. Sci.<\/em>2020<\/strong>, 7<\/em>, 60\u201365. <\/p>\n

<\/p>\n

25. Murray, A.M. Kognitiv sv\u00e6kkelse i aldrende dialyse- og kronisk nyresygdomspopulationer: En skjult byrde. Adv. Chronic Kidney Dis.<\/em>2008<\/strong>, 15<\/em>, 123\u2013132. <\/p>\n

<\/p>\n

26. Sehgal, A.R.; Grey, S.F.; DeOreo, P.B.; Whitehouse, P.J. Forekomst, anerkendelse og implikationer af mental sv\u00e6kkelse blandt h\u00e6modialysepatienter. Am. J. Kidney Dis.<\/em>1997<\/strong>, 30<\/em>, 41\u201349. <\/p>\n

<\/p>\n

27. Kurella, M.; Mapes, D.; Port, F.K.; Chertow, G.M. Korrelater og resultater af demens blandt dialysepatienter: Dialysis Outcomes and Practice Patterns Study. Nephrol. Dial. Transplant.<\/em>2006<\/strong>, 21<\/em>, 2543\u20132548. 28. Kurella Tamura, M.; Wadley, V.; Yaffe, K.; McClure, L.A.; Howard, G.; Go, R.; Allman, R.M.; Warnock, D.G.; McClellan, 12 <\/p>\n

<\/p>\n

W. Nyrefunktion og kognitiv sv\u00e6kkelse hos amerikanske voksne: \u00e5rsagerne til geografiske og racem\u00e6ssige forskelle i slagtilf\u00e6lde (REGARDS) unders\u00f8gelse. Am. J. Kidney dis.<\/em>2008<\/strong>, 52<\/em>, 227\u2013234. <\/p>\n

<\/p>\n

29. Buchman, A.S.; Tanne, D.; Boyle, P.A.; Shah, R.C.; Leurgans, S.E.; Bennett, D.A. Nyrefunktion er forbundet med hastigheden af kognitiv tilbagegang hos \u00e6ldre. Neurology<\/em>2009<\/strong>, 73<\/em>, 920\u2013927. <\/p>\n

<\/p>\n

30. Elias, M.F.; Elias, P.K.; Seliger, S.L.; Narsipur, S.S.; Dore, G.A.; Robbins, M.A. Kronisk nyresygdom, kreatinin og kognitiv funktion. Nephrol. Dial. Transplant.<\/em>2009<\/strong>, 24<\/em>, 2446\u20132452. <\/p>\n

<\/p>\n

31. Altmann, P.; Barnett, M.E.; Finn, W.F. Kognitiv funktion hos patienter med kronisk nyresygdom i fase 5 p\u00e5 h\u00e6modialyse: Ingen negative effekter af lanthanumcarbonat sammenlignet med standard fosfatbinderterapi. Kidney Int.<\/em>2007<\/strong>, 71<\/em>, 252\u2013259. <\/p>\n

<\/p>\n

32. Harciarek, M.”; Williamson, J.B.; Biedunkiewicz, B.; Lichodziejewska-Niemierko, M.; D\u02db Ebska-S \u00b4 Lizien\u00b4,Lizien\u00b4, A.; Aw Rutkowski, B.” Risikofaktorer for selektiv kognitiv tilbagegang hos dialyserede patienter med end-stage nyresygdom: Evidens fra verbal flydende analyse. J. Int. Neuropsychol. Soc.<\/em>2012<\/strong>, 18<\/em>, 162\u2013167. <\/p>\n

<\/p>\n

33. Johansen, K.L.; Chertow, G.M.; Jin, C.; Kutner, N.G. Betydningen af skr\u00f8belighed blandt dialysepatienter. J. Am. Soc. Nephrol.<\/em>2007<\/strong>, 18<\/em>, 2960\u20137. <\/p>\n

<\/p>\n

34. McAdams-Demarco, M.A.; Tan, J.; Salter, M.L.; Gross, A.; Meoni, L.A.; Jaar, B.G.; Kao, W.H.L.; Parekh, R.S.; Segev, D.L.; Sozio, S.M. Skr\u00f8belighed og kognitiv funktion hos nye h\u00e6modialysepatienter. Clin. J. Am. Soc. Nephrol.<\/em>2015<\/strong>, 10<\/em>, 2181\u20132189. <\/p>\n

<\/p>\n

35. Kurella Tamura, M.; Larive, B.; Unruh, M.L.; Stokes, J.B.; Nissenson, A.; Mehta, R.L.; Chertow, G.M. Forekomst og korrelater af kognitiv sv\u00e6kkelse hos h\u00e6modialysepatienter: The frequent hemodialysis network trials. Clin. J. Am. Soc. Nephrol.<\/em>2010<\/strong>, 5<\/em>, 1429\u20131438. <\/p>\n

<\/p>\n

36. Drew, D.A.; Weiner, D.E.; Tighiouart, H.; Scott, T.; Lou, K.; Kantor, A.; Fan, L.; Strom, J.A.; Singh, A.K.; Sarnak, M.J. Kognitiv funktion og d\u00f8delighed af alle \u00e5rsager hos vedligeholdelses-h\u00e6modialysepatienter. Am. J. Kidney Dis.<\/em>2015<\/strong>, 65<\/em>, 303\u2013 311. <\/p>\n

<\/p>\n

37. Griva, K.; Stygall, J.; Hankins, M.; Davenport, A.; Harrison, M.; Newman, S.P. Kognitiv sv\u00e6kkelse og 7-\u00e5rs d\u00f8delighed hos dialysepatienter. Am. J. Kidney Dis.<\/em>2010<\/strong>, 56<\/em>, 693\u2013703. <\/p>\n

<\/p>\n

38. Levine, B.; Stuss, D.T.; Winocur, G.; Binns, M.A.; Fahy, L.; Mandic, M.; Bridges, K.; Robertson, I.H. Kognitiv rehabilitering hos \u00e6ldre: Effekter p\u00e5 strategisk adf\u00e6rd i forhold til m\u00e5lstyring. J. Int. Neuropsychol. Soc.<\/em>2007<\/strong>, 13<\/em>, 143\u2013152. <\/p>\n

<\/p>\n

39. Mahncke, H.W.; Connor, B.B.; Appelman, J.; Ahsanuddin, O.N.; Hardy, J.L.; Wood, R.A.; Joyce, N.M.; Boniske, T.; Atkins, S.M.; Merzenich, M.M. Hukommelsesforbedring hos raske \u00e6ldre voksne ved hj\u00e6lp af et hjerneplasticitetsbaseret tr\u00e6ningsprogram: En randomiseret, kontrolleret unders\u00f8gelse. Proc. Natl. Acad. Sci. U. S. A.<\/em>2006<\/strong>, 103<\/em>, 12523\u201312528. <\/p>\n

<\/p>\n

40. Murray, A.M.; Tupper, D.E.; Knopman, D.S.; Gilbertson, D.T.; Pederson, S.L.; Li, S.; Smith, G.E.; Hochhalter, A.K.; Collins, A.J.; Kane, R.L. Kognitiv sv\u00e6kkelse hos h\u00e6modialysepatienter er almindelig. Neurology<\/em>2006<\/strong>, 67<\/em>, 216\u2013223. 41. Colcombe, S.J.; Erickson, K.I.; Scalf, P.E.; Kim, J.S.; Prakash, R.; McAuley, E.; Elavsky, S.; Marquez, D.X.; Hu, L.; Kramer, A.F. Aerob tr\u00e6ning \u00f8ger hjernevolumen hos aldrende mennesker. Journals Gerontol. Ser. A<\/em>2006<\/strong>, 61<\/em>, 1166\u2013 1170. <\/p>\n

<\/p>\n

42. Bogataj, \u0160.; Pajek, J.; Buturovi\u0107 Ponikvar, J.; Had\u017ei\u0107, V.; Pajek, M. Kinesiolog-vejledt funktionel tr\u00e6ning ud over intradialytisk cykelprogram hos patienter med end-stage nyresygdom: et randomiseret kontrolleret fors\u00f8g. Sci. Rep.<\/em>2020<\/strong>, 10<\/em>. <\/p>\n

<\/p>\n

43. Groussard, C.; Rouchon-Isnard, M.; Coutard, C.; Romain, F.; Malard\u00e9, L.; Lemoine-Morel, S.; Martin, B.; Pereira, B.; Boisseau, N. Fordelagtige virkninger af et intradialytisk cykeltr\u00e6ningsprogram hos patienter med terminal nyresygdom. Appl. Physiol. Nutr. Metab. <\/em>2015<\/strong>, 40<\/em>, 550\u2013556. <\/p>\n

<\/p>\n

44. Segura-Ort\u00ed, E.; Kouidi, E.; Lis\u00f3n, J.F. Virkning af modstands\u00f8velser under h\u00e6modialyse p\u00e5 fysisk funktion og livskvalitet: randomiseret kontrolleret fors\u00f8g. Clin. Nephrol. <\/em>2009<\/strong>, 71<\/em>, 527\u201337. <\/p>\n

<\/p>\n

45. Frih, b.; jaafar, h.; mkacher, w.; Ben Salah, z.; hammami, m.; frih, a. Virkningen af interdialytisk kombineret modstands- og aerob tr\u00e6ning p\u00e5 sundhedsrelaterede resultater hos kroniske h\u00e6modialysepatienter: det tunesiske randomiserede kontrollerede studie. Front. Physiol. <\/em>2017<\/strong>, 8<\/em>, 288. <\/p>\n

<\/p>\n

46. Giannaki, C.D.; Hadjigeorgiou, G.M.; Karatzaferi, C.; Maridaki, M.D.; Koutedakis, Y.; Founta, P.; Tsianas, N.; Stefanidis, I.; Sakkas, G.K. Et enkeltblindt randomiseret kontrolleret fors\u00f8g til evaluering af effekten af 6 m\u00e5neders progressiv aerob tr\u00e6ning hos patienter med ur\u00e6misk restless legs syndrom. Nephrol. Dial. Transplant. <\/em>2013<\/strong>, 28<\/em>, 2834\u20132840. <\/p>\n

<\/p>\n

47. Liao, M.-T.; Liu, W.-C.; Lin, F.-H.; Huang, C.-F.; Chen, S.-Y.; Liu, C.-C.; Lin, S.-H.; Lu, K.-C.; Wu, C.-C. Intradialytisk aerob cykeltr\u00e6ning lindrer inflammation og forbedrer antallet af endoteliale progenitorceller og knoglet\u00e6thed hos h\u00e6modialysepatienter. Medicine (Baltimore). <\/em>2016<\/strong>, 95<\/em>, e4134. <\/p>\n

<\/p>\n

48. Marinho, S.M.; Moraes, C.; Barbosa, J.E. dos S.M.; Carraro Eduardo, J.C.; Fouque, D.; Pelletier, S.; Mafra, D. Tr\u00e6ning \u00e6ndrer knoglemineralt\u00e6theden hos h\u00e6modialysepatienter. J. Strength Cond. Res. <\/em>2016<\/strong>, 30<\/em>, 2918\u20132923. 49. Bogataj, \u0160.; Pajek, J.; Buturovi\u0107 Ponikvar, J.; Pajek, M. Funktionel tr\u00e6ning tilf\u00f8jet intradialytisk cykling s\u00e6nker low density lipoprotein cholesterol og forbedrer dialysekvaliteten: Et randomiseret kontrolleret fors\u00f8g. BMC Nephrol. <\/em>2020<\/strong>, 21<\/em>, 352. <\/p>\n

<\/p>\n

50. Parsons, T.L.; Toffelmire, E.B.; King-VanVlack, C.E. Virkningen af et tr\u00e6ningsprogram under h\u00e6modialyse p\u00e5 dialyseeffektivitet, blodtryk og livskvalitet hos patienter med terminal nyresygdom (ESRD). Clin. Nephrol. <\/em>2004<\/strong>, 61<\/em>, 261\u2013 74. <\/p>\n

<\/p>\n

51. Barcellos, F.C.; Santos, I.S.; Umpierre, D.; Bohlke, M.; Hallal, P.C. Virkninger af tr\u00e6ning i hele spektret af kronisk nyresygdom: en systematisk gennemgang. Clin. Kidney J. <\/em>2015<\/strong>, 8<\/em>, 753\u201365.13 <\/p>\n

<\/p>\n

52. Bogataj, \u0160.; Pajek, M.; Pajek, J.; Buturovi\u0107 Ponikvar, J.; Paravlic, A. Tr\u00e6ningsbaserede interventioner hos h\u00e6modialysepatienter: En systematisk gennemgang med en meta-analyse af randomiserede kontrollerede fors\u00f8g. J. Clin. Med. <\/em>2020<\/strong>, 9<\/em>, 43. 53. Manfredini, F.; Mallamaci, F.; D\u2019Arrigo, G.; Baggetta, R.; Bolignano, D.; Torino, C.; Lamberti, N.; Bertoli, S.; Ciurlino, D.; Rocca-Rey, L.; et al. Tr\u00e6ning hos patienter i dialyse: Et multicenter, randomiseret klinisk fors\u00f8g. J. Am. Soc. Nephrol. <\/em>2017<\/strong>, 28<\/em>, 1259\u20131268. <\/p>\n

<\/p>\n

54. Baggetta, R.; D\u2019Arrigo, G.; Torino, C.; ElHafeez, S.A.; Manfredini, F.; Mallamaci, F.; Zoccali, C.; Tripepi, G. Effekt af et hjemmebaseret, lavintensivt fysisk tr\u00e6ningsprogram hos \u00e6ldre dialysepatienter: en sekund\u00e6r analyse af EXCITE-fors\u00f8get. BMC Geriatr. <\/em>2018<\/strong>, 18<\/em>, 248. <\/p>\n

<\/p>\n

55. Sorensen, E.P.; Sarnak, M.J.; Tighiouart, H.; Scott, T.; Giang, L.M.; Kirkpatrick, B.; Lou, K.; Weiner, D.E. Nyresygdommens livskvalitet kognitive funktionsunderskala og kognitiv pr\u00e6station hos patienter i vedligeholdelses-h\u00e6modialyse. Am. J. Kidney Dis. <\/em>2012<\/strong>, 60<\/em>, 417\u2013426. <\/p>\n

<\/p>\n

56. Stringuetta Belik, F.; Oliveirae Silva, V.R.; Braga, G.P.; Bazan, R.; Perez Vogt, B.; Costa Teixeira Caramori, J.; Barretti, P.; De Souza Gon\u00e7alves, R.; Fortes Villas B\u00f4as, P.J.; Hueb, J.C.; et al. Indflydelse af intradialytisk aerob tr\u00e6ning p\u00e5 cerebral blodgennemstr\u00f8mning og kognitiv funktion hos patienter med kronisk nyresygdom: Et pilot randomiseret kontrolleret fors\u00f8g. Nephron <\/em>2018<\/strong>, 140<\/em>. <\/p>\n

<\/p>\n

57. Noguchi, Y.; Ito, M.; Mushika, M.; Ito, T.; Kawamura, N. Effekten af n-back tr\u00e6ning under h\u00e6modialyse p\u00e5 kognitiv funktion hos h\u00e6modialysepatienter: Et ikke-blindet klinisk fors\u00f8g. Ren. Replace. Ther. <\/em>2020<\/strong>, 6<\/em>, 38. <\/p>\n

<\/p>\n

58. McAdams-DeMarco, M.A.; Konel, J.; Warsame, F.; Ying, H.; Fern\u00e1ndez, M.G.; Carlson, M.C.; Fine, D.M.; Appel, L.J.; Segev, D.L. Intradialytisk kognitiv og tr\u00e6ningstr\u00e6ning kan bevare kognitiv funktion. Kidney Int. Reports <\/em>2018<\/strong>, 3<\/em>, 81\u201388. <\/p>\n

<\/p>\n

59. Lee, S.H.; Cho, Aj.; Min, Y.-K.; Lee, Y.-K.; Jung, S. Sammenligning af Montreal Cognitive Assessment og Mini Mental State Examination som screeningstests hos h\u00e6modialysepatienter uden symptomer. Ren. Fail. <\/em>2018<\/strong>, 40<\/em>, 323\u2013330. <\/p>\n

<\/p>\n

60. Dong, Y.; Sharma, V.K.; Chan, B.P.L.; Venketasubramanian, N.; Teoh, H.L.; Seet, R.C.S.; Tanicala, S.; Chan, Y.H.; Chen, C. Montreal Cognitive Assessment (MoCA) er overlegen i forhold til Mini-Mental State Examination (MMSE) til at opdage vaskul\u00e6r kognitiv sv\u00e6kkelse efter akut slagtilf\u00e6lde. J. Neurol. Sci. <\/em>2010<\/strong>, 299<\/em>, 15\u201318. <\/p>\n

<\/p>\n

61. Sheehan, B. Vurderingsskalaer i demens. Ther. Adv. Neurol. Disord. <\/em>2012<\/strong>, 5<\/em>, 349\u2013358. 62. Fabre, C.; Chamari, K.; Mucci, P.; Mass\u00e9-Biron, J.; Pr\u00e9faut, C. Forbedring af kognitiv funktion ved mental og\/eller individualiseret aerob tr\u00e6ning hos raske \u00e6ldre personer. Int. J. Sports Med. <\/em>2002<\/strong>, 23<\/em>, 415\u2013421. 63. Anderson-Hanley, C.; Arciero, P.J.; Brickman, A.M.; Nimon, J.P.; Okuma, N.; Westen, S.C.; Merz, M.E.; Pence, B.D.; Woods, J.A.; Kramer, A.F.; et al. Exergaming og \u00e6ldre voksnes kognition: Et klynge-randomiseret klinisk fors\u00f8g. Am. J. Prev. Med. <\/em>2012<\/strong>, 42<\/em>, 109\u2013119. <\/p>\n

<\/p>\n

64. Jafari, m.; kour, k.; giebel, s.; omisore, i.; prasad, b. Byrden af skr\u00f8belighed p\u00e5 hum\u00f8r, kognition, livskvalitet og uafh\u00e6ngighedsniveau hos patienter i h\u00e6modialyse: Regina h\u00e6modialyse skr\u00f8belighedsunders\u00f8gelse. Can. J. Kidney heal. Dis. <\/em>2020<\/strong>, 7<\/em>, 205435812091778. <\/p>\n

<\/p>\n

65. San, a.; hiremagalur, b.; muircroft, w.; grealish, l. Screening af kognitiv sv\u00e6kkelse i dialysepopulationen: en scoping review. Dement. Geriatr. Cogn. Disord. <\/em>2017<\/strong>, 44<\/em>, 182\u2013195. <\/p>\n

<\/p>\n

66. Zimmermann, P.; Fimm, B. Testbatterie zur Aufmerksamkeitspr\u00fcfung (TAP) 2017. <\/p>\n

<\/p>\n

67. Costa, A.S.; Tiffin-Richards, F.E.; Holschbach, B.; Frank, R.D.; Vassiliadou, A.; Kr\u00fcger, T.; Eitner, F.; Gross, T.; Shah, N.J.; Schulz, J.B.; et al. Kliniske forudsigere for individuelle kognitive udsving hos patienter, der gennemg\u00e5r h\u00e6modialyse. Am. J. Kidney Dis. <\/em>2014<\/strong>, 64<\/em>, 434\u2013442. <\/p>\n

<\/p>\n

68. Noguera, C.; S\u00e1nchez-Horcajo, R.; \u00c1lvarez-Cazorla, D.; Cimadevilla, J.M. Ti \u00e5r yngre: Praktisering af kronisk aerob tr\u00e6ning forbedrer opm\u00e6rksomhed og rumlig hukommelsesfunktioner hos aldrende. Exp. Gerontol. <\/em>2019<\/strong>, 117<\/em>, 53\u201360. 69. Dixit, A.; Dhawan, S.; Raizada, A.; Yadav, A.; Vaney, N.; Kalra, O.P. Opm\u00e6rksomhed og informationsbehandling i slutstadie nyresygdom og effekt af h\u00e6modialyse: En bedside-unders\u00f8gelse. Ren. Fail. <\/em>2013<\/strong>, 35<\/em>, 1246\u20131250. <\/p>\n

<\/p>\n

70. Nasreddine, Z.S.; Phillips, N.A.; B\u00e9dirian, V.; Charbonneau, S.; Whitehead, V.; Collin, I.; Cummings, J.L.; Chertkow, H. Montreal Cognitive Assessment, MoCA: Et kort screeningsv\u00e6rkt\u00f8j til mild kognitiv sv\u00e6kkelse. J. Am. Geriatr. Soc. <\/em>2005<\/strong>, 53<\/em>, 695\u2013699. <\/p>\n

<\/p>\n

71. Corrigan, J.D.; Hinkeldey, N.S. Forhold mellem del A og B af Trail Making Test. J. Clin. Psychol. <\/em>1987<\/strong>, 43<\/em>, 402\u2013409. <\/p>\n

<\/p>\n

72. Smith, A. Symbol Digit Modalities Test (SDMT)<\/em>; Western Psychological Services: Los Angeles, 1982; 73. Benedict, R.H.B.; Deluca, J.; Phillips, G.; LaRocca, N.; Hudson, L.D.; Rudick, R. Validitet af Symbol Digit Modalities Test som et kognitivt pr\u00e6stationsm\u00e5l for multipel sklerose. Mult. Scler. <\/em>2017, 23<\/em>, 721\u2013733. 74. Zimmermann, P.; Fimm, B. Test of Attentional Performance 2.3.1 Tilg\u00e6ngelig online: https:\/\/www.psytest.de\/index.php?page=TAP-2-2&hl=en_US (tilg\u00e5et den 1. feb 2021). <\/p>\n

<\/p>\n

75. Ortega-P\u00e9rez de Villar, L.; Mart\u00ednez-Olmos, F.J.; Junqu\u00e9-Jim\u00e9nez, A.; Amer-Cuenca, J.J.; Mart\u00ednez-Gramage, J.; Mercer, T.; Segura-Ort\u00ed, E. Test-retest p\u00e5lidelighed og minimal detekterbar \u00e6ndringsscore for den korte fysiske pr\u00e6stationsbatteri, enbensst\u00e5ende test og timed up and go test hos patienter, der gennemg\u00e5r h\u00e6modialyse. PLoS One <\/em>2018<\/strong>, 13<\/em>, e0201035. <\/p>\n

<\/p>\n

76. Richardson, S. The Timed \u201cUp & Go\u201d: En test af grundl\u00e6ggende funktionel mobilitet for skr\u00f8belige \u00e6ldre personer. J. Am. Geriatr. Soc. <\/em>1991<\/strong>, 39<\/em>, 142\u2013148. <\/p>\n

<\/p>\n

77. Bu\u010dar Pajek, M.; \u010cuk, I.; Lesko\u0161ek, B.; Mlin\u0161ek, G.; Buturovi\u0107 Ponikvar, J.; Pajek, J. Seks-minutters gangtest hos patienter med nyresvigt: Repr\u00e6sentative resultater, pr\u00e6stationsanalyse og opfattede dyspn\u00f8forudsigere. PLoS One <\/em>2016<\/strong>, 14 11<\/em>, e0150414. <\/p>\n

<\/p>\n

78. Rolfson, D.B.; Majumdar, S.R.; Tsuyuki, R.T.; Tahir, A.; Rockwood, K. Validitet og p\u00e5lidelighed af Edmonton Frail Scale. Age Ageing <\/em>2006<\/strong>, 35<\/em>, 526\u2013529. <\/p>\n

<\/p>\n

79. Garcia-Canton, C.; Rodenas, A.; Lopez-Aperador, C.; Rivero, Y.; Anton, G.; Monzon, T.; Diaz, N.; Vega, N.; Loro, J.F.; Santana, A.; et al. Skr\u00f8belighed i h\u00e6modialyse og forudsigelse af d\u00e5rligt kortsigtet resultat: d\u00f8delighed, indl\u00e6ggelse og bes\u00f8g p\u00e5 hospitalets akutafdeling. Ren. Fail. <\/em>2019<\/strong>, 41<\/em>, 567\u2013575. <\/p>\n

<\/p>\n

80. Korevaar, J.C.; Merkus, M.P.; Jansen, M.A.M.; Dekker, F.W.; Boeschoten, E.W.; Krediet, R.T. Validering af KDQOL SFTM<\/sup>: Et dialysem\u00e5lrettet sundhedsm\u00e5l. Qual. Life Res. <\/em>2002<\/strong>, 11<\/em>, 437\u2013447. <\/p>\n

<\/p>\n

81. Zoladz, J.A.; \u015amigielski, M.; Majerczak, J.; Nowak, L.R.; Zapart-Bukowska, J.; Smole\u0144ski, O.; Kulpa, J.; Duda, K.; Drzewi\u0144ska, J.; Bartosz, G. H\u00e6modialyse reducerer serumkoncentrationen af hjerneafledt neurotrofisk faktor hos mennesker. Neurochem. Res. <\/em>2012<\/strong>, 37<\/em>, 2715\u20132724. <\/p>\n

<\/p>\n

82. Nofuji, Y.; Suwa, M.; Sasaki, H.; Ichimiya, A.; Nishichi, R.; Kumagai, S. Forskellige cirkulerende hjerneafledte neurotrofiske faktorresponser p\u00e5 akut tr\u00e6ning mellem fysisk aktive og stillesiddende personer. J. Sport. Sci. Med. <\/em>2012<\/strong>, 11<\/em>, 83\u201388. <\/p>\n

<\/p>\n

83. Miyazaki, S.; Iino, N.; Koda, R.; Narita, I.; Kaneko, Y. Hjerneafledt neurotrofisk faktor er forbundet med sarkopeni og skr\u00f8belighed hos japanske h\u00e6modialysepatienter. Geriatr. Gerontol. Int. <\/em>2021<\/strong>, 21<\/em>, 27\u201333. <\/p>\n

<\/p>\n

84. Faul, F.; Erdfelder, E.; Buchner, A.; Lang, A.-G. Statistiske styrkeanalyser ved hj\u00e6lp af G*Power 3.1: Test for korrelation og regressionsanalyser. Behav. Res. Methods <\/em>2009<\/strong>, 41<\/em>, 1149\u20131160. <\/p>\n

<\/p>\n

85. Briken, S.; Gold, S.M.; Patra, S.; Vettorazzi, E.; Harbs, D.; Tallner, A.; Ketels, G.; Schulz, K.H.; Heesen, C. Effekter af tr\u00e6ning p\u00e5 kondition og kognition i progressiv MS: et randomiseret, kontrolleret pilotfors\u00f8g. Mult. Scler. J. <\/em>2014<\/strong>, 20<\/em>, 382\u2013390. <\/p>\n

<\/p>\n

86. Pierce, C.A.; Block, R.A.; Aguinis, H. Forsigtighedsnote om rapportering af eta-kvadrerede v\u00e6rdier fra multifaktorielle ANOVA-designs. Educ. Psychol. Meas. <\/em>2004<\/strong>, 64<\/em>, 916\u2013924. <\/p>\n

<\/p>\n

87. Bogataj, \u0161.; pajek, m.; buturovi\u0107 ponikvar, j.; pajek, j. Forventninger til tr\u00e6ningsresultater og beslutningsbalance sp\u00f8rgeskemaer forudsiger overholdelse og effektivitet af tr\u00e6ningsprogrammer hos dialysepatienter. Int. J. Environ. Res. Public Health <\/em>2020<\/strong>, 17<\/em>. <\/p>\n

<\/p>\n

88. Bogataj, \u0160.; Pajek, J.; Ponikvar, J.; Pajek, M. Er der behov for et v\u00e6gtstyringskontrolprogram hos h\u00e6modialysepatienter? Betydningen af tr\u00e6ningsprogrammer. Heal. Probl. Civiliz. <\/em>2020<\/strong>, 14<\/em>.<\/p>\n

<\/p>\n<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\tRelaterede cases\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
\n\t\t\t\n\t\t
\n\n\t\t\t\n\n
\n\t
\n\t\t\n\t\t\n\t\t
\n\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t<\/div>\n\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\tHjemmebrug<\/span><\/span>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\tRygmarvsskade – motorisk versus aktiv\t\t\t<\/a>\n\n\t\t\t\t<\/h5>\n\t\t\n\t\t
\n\n\t\t\n\t\t<\/div>\n\n\t\t\t\t
\n\t\t\t

Aktiv tr\u00e6ning giver mere betydelige fysiske og mentale fordele, forebygger fedme, muskelatrofi og hjerte-kar-sygdomme, samtidig med at det forbedrer uafh\u00e6ngighed og selvv\u00e6rd.<\/p>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tL\u00e6s mere \u2192<\/span>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\n\t\t<\/div>\n\t\t\n\t<\/div>\n\n<\/div>\n\n\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\n\n
\n\t
\n\t\t\n\t\t\n\t\t
\n\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t<\/div>\n\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\tHjemmebrug<\/span><\/span>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\tUfuldst\u00e6ndig tetraplegi\t\t\t<\/a>\n\n\t\t\t\t<\/h5>\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\n\t\t
\n\t\t\tUfuldst\u00e6ndig tetraplegi og personer med tetraplegi kan nu tr\u00e6ne fra k\u00f8restolen og bev\u00e6ge deres ben med en let indsats fra armene p\u00e5 grund af BEAT-teknologien, ...\t\t<\/div>\n\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tL\u00e6s mere \u2192<\/span>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\n\t\t<\/div>\n\t\t\n\t<\/div>\n\n<\/div>\n\n\n
\n\t
\n\t\t\n\t\t\n\t\t
\n\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t<\/div>\n\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\tHjemmebrug<\/span><\/span>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\tDaglig tr\u00e6ning derhjemme holder Anders i form trods sklerose\t\t\t<\/a>\n\n\t\t\t\t<\/h5>\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\n\t\t
\n\t\t\tAnders Bonde Jensen tr\u00e6ner med Combi Bike Plus tr\u00e6ningscykel p\u00e5 trods af, at han ikke kan g\u00e5 p\u00e5 grund af sclerose. Han bruger den siddende ...\t\t<\/div>\n\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tL\u00e6s mere \u2192<\/span>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\n\t\t<\/div>\n\t\t\n\t<\/div>\n\n<\/div>\n\n\n
\n\t
\n\t\t\n\t\t\n\t\t
\n\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t<\/div>\n\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\tParkinsons sygdom<\/span><\/span>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\tParkinsons og spinal stenose – daglig tr\u00e6ning \u00f8ger min mobilitet\t\t\t<\/a>\n\n\t\t\t\t<\/h5>\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\n\t\t
\n\t\t\tClaus Christian Gulmann, som har Parkinsons sygdom og spinal stenose, tr\u00e6ner mindst 30 minutter hver dag med sin Combi Bike Plus. Som resultat er hans ...\t\t<\/div>\n\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tL\u00e6s mere \u2192<\/span>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\n\t\t<\/div>\n\t\t\n\t<\/div>\n\n<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
\n\t\t\t\t\t\t